Det er altid en grundantagelse, at det faglige fundament er på plads, når der skal arbejdes med employability. Dette sker gennem forskning og undervisning på højt niveau.

PBL som kernefaglighed
Desuden er den problembaserede læring og de kompetencer, der følger med at kunne praktisere PBL, væsentlige og direkte overførbare som karrierekompetencer.
I World Economic Forum's Future of Jobs Report fra 2023 er de fem mest efterspurgte kompetencer på arbejdmarkedet: Analytisk tænkning, kreativ tænkning, fleksibilitet, motivation og selvindsigt og nysgerrighed og livslang læring.
Dette bakkes of af Ballisagers Rekrutteringsanalyse fra 2024, hvor de tre mest attraktive karaktertræk hos potentielle medarbejdere er: Nysgerrighed, selvindsigt og initiativrighed.
Alle er det kompetencer, som udvikles og trænes igennem AAU's PBL tilgang til læring og uddannelse.

Karakterer som indikator
I AAU's egen analyse om faktorer for beskæftigelse fremgår det, at karaktergennemsnit på kandidatuddannelsen ser ud til at have en sammenhæng med efterfølgende beskæftigelse. Karaktergennemsnittet behøver ikke være blandt topkaraktererne, men hvis karaktergennemsnittet ligger i den laveste kategori, øges risikoen for ledighed.

De studerendes kendskab til egen faglighed er vigtig, når de skal praktisere fagligheden - også uden for AAU's mange vægge. En stærk identitet og viden om værdien af egen faglighed skabes blandt andet ved at tale om fagligheden og se sammenhænge, der kalder på den.

Hvis muligheden for at omsætte det faglige potentiale til værdi skal realiseres, skal den enkelte studerende gennem sin faglige selvforståelse være i stand til at forklare omverden værdien. Evnen til at formulere sin faglighed som et værdilbud kræver dels et kendskab til egen faglighed og et kendskab til både behov og "sprog", der tales "derude". 

Hvad siger arbejdsmarkedet?
Fra Ballisagers Rekrutteringsanalyser ved vi, at virksomhederne anbefaler, at akademikere forklarer, hvordan deres kompetencer kan bringes i anvendelse (64%). Det er altså ikke indlysende for virksomhederne – særligt ikke for de virksomheder, der ligger i land- og yderkommunerne (71%).

Ved at inddrage virkelige og aktuelle problemstillinger kan sansen for at identificere, prioritere og angribe problemstillinger trænes. I nogle tilfælde kan løsningsforslagene endda også trykprøves hos case-partnerne. 

Via AAU's interesseliste for samarbejde med studerende kan du finde potentielle casepartnere til din undervisning.

Der er ingen tvivl om, at samarbejde med eksterne parter i løbet af studietiden giver et positivt afkast. Fra AAU’s dimittendundersøgelser ved vi dog, at kun ca. 25% af dimittenderne har lavet et projekt sammen med en virksomhed i løbet af deres studietid. Dette tal varierer dog meget fra uddannelse til uddannelse.

Selvom du som underviser ikke er ansat som "employability-medarbejder" (eller i hver fald ikke udelukkende er det), er du stadig den, der har muligheden for at skabe sammenhæng mellem kernefagligheden og evnen til at sætte den i spil. Du behøver ikke være ekspert i den sammenhæng, og derfor er noget af det bedste, du kan gøre, at tænke over fx anvendelsesmuligheder sammen med de studerende.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) konkluderer i en undersøgelse af sektoren i 2017, at studerende vurderer at deres uddannelse fremmer deres tilegnelse af generelle erhvervskompetencer og refleksionskompetencer, når:

• De modtager effektiv undervisning med fx klare mål og struktur samt løbende feedback.
• Der er fokus på dybdelæring på uddannelsen med fx fokus på analyser i dybden, udviklingen af nye ideer og perspektiver samt anvendelsen i en ny kontekst.
• Der er fokus på at sikre et godt studiemiljø på uddannelsen.

Vi ved, at et projektorienteret forløb giver karrierekompetencer, faglige kompetencer og et vigtigt perspektiv på det kernefaglige. Et projektorienteret forløb kan dog være mere eller mindre vellykket; fx er det væsentligt, at de studerende forholder sig til, hvad de har oplevet og lært i det projektorienterede forløb - og det kalder i mange tilfælde på en understøttelse fra AAU's side.

Andre elementer i et projektorienteret forløb med stor værdi:

• Styrkelse af fagidentitet gennem mødet med andre fagligheder
• Netværk
• Relevant erfaring
• Kendskab til arbejdskultur og ”adfærd”
• Øvelse i at ”praktisere” PBL
• ”Projektorganisering i virkeligheden”
• Projektsamarbejde med ekstern virksomhed
• Indblik i problemstillinger
• "Virkeligt" produkt

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) konkluderer i en undersøgelse af sektoren i 2016, at projektorienterede forløb i sig selv har en beskæftigelseseffekt - særligt på samfundsvidenskab og humaniora.

Udvekslingsophold og erfaring fra udlandet giver kulturelt indblik og udsyn. Den erfaring kan være virkelig væsentlig, når der skal samarbejdes på tværs af kulturer, eller hvis uddannelsen og/eller den studerende er rettet mod fx et internationalt marked.

Desuden øger gruppesamarbejdet med internationale studerende de øvrige studerendes bevidsthed omkring globale problemstillinger, giver større kulturel forståelse og evne til at indgå i forskellige samarbejder.

Undersøgelser peger på, at et studiejob har en sammenhæng med efterfølgende beskæftigelse.

I undersøgelsen om faktorer for beskæftigelse tages der ikke højde for “relevansen” af studiejobbet, men de tydelige tendenser i tallene siger noget om, at selv ikke-studierelevante studiejobs har en positiv effekt på employability. Så meget desto større må effekten være af et studiejob, der ligger inden for den faglige ramme af studiet – man bliver bedre til jobbet pga. studiet, og man bliver måske endda også bedre til studiet pga. jobbet.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) konkluderer i en undersøgelse af sektoren i 2016, at et studierelevant job generelt har positiv betydning for beskæftigelse og løn.

Alt det, I som undervisere ikke behøver vide noget om i employability-sammenhæng, skal AAU Karriere vide noget om. Dermed er det vores fælles opgave at skabe de bedste rammer for karrierelæring som muligt: Som underviser kan du integrere employability-faciliterende aktiviteter, mens AAU Karriere ved noget om ansøgninger, cv'er, LinkedIn, værktøjer til at undersøge arbejdsmarkedet osv.

Aktiviteter, der kan understøtte karrierelæringen hos den enkelte er fx:

• Karriere-events (fx alumne-arrangementer eller cv-workshop)
• Karrieremesser
• LinkedIn-brug
• Foreninger og klubber

Entreprenørskab hænger uløseligt sammen med ideen om at skabe viden for verden. Det entreprenante mindset handler netop om at hjælpe studerende med at være i stand til at bringe værdi til andre. Entreprenørskab, employability og PBL er i mange tilfælde forskellige begreber, der dækker over det samme: Potentialet for at bringe fagligheden i spil skal hjælpes på vej.

Læs mere om entreprenørskab på AAU hos AAU Studenterentreprenørskab.

Studie- og karrierevejledning kan understøtte studerende i mange forskellige situationer. Studie- og trivselsvejledning kan i første omgang være med til at understøtte studielivet med de udfordringer, den studerende måtte opleve der, mens karrierevejledningen kan understøtte både karriereperspektivet i studiet og vejen til et godt arbejdsliv.

Eksempler på vejledningsemner:

• Uddannelsesvalg
• ”Hvad kan jeg blive?” og ”Hvad vil jeg gerne?”
• Mistrivsel
• Motivation
• Cv og ansøgning
• Tvivlssituationer