Studieadministrative systemer
Studieadministrative systemer
Adgang til studieadministrative systemer
Har du brug for at få oprettet, revideret eller fjernet adgang til nedenstående systemer, skal du udfylde blanketten og sende det til Studiesystemer: studiesystemer@aau.dk
Studieservice forvalter disse it-systemer
DANS er et nationalt digitalt ansøgnings- og sagsbehandlingssystem, som bruges i forbindelse med optagelse på uddannelser og enkeltfag.
DANS består af tre delsystemer; Ansøgningsportalen, hvor ansøgere søger om optagelse og får svar, DANS Sagsbehandling, hvor ansøgninger sagsbehandles af medarbejderne i Studieservice, og DANS Faglig vurdering, hvor faglige bedømmere foretager vurderinger af ansøgninger.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
Digital Eksamen er Aalborg Universitets system til håndtering af eksaminer på AAU. Systemet varetager eksamensprocessen fra den fødes i STADS som en eksamenstilmelding, prøven sættes op af en eksamensadministrator, den studerende afleverer og indtil en bedømmelse til sidst returneres til STADS.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
- de.aau.dk - vejledninger og andre informationer
ITX Flex fungerer som en digital eksamensvagt, der dokumenterer den studerendes digitale handlinger under en stedprøve. Som ITX Flex behandler foregår efterbehandlingen via Digital Eksamen.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
- de.aau.dk - digitale stedprøver og ITX Flex
STADS består af to delsystemer; eSTADS og iStads/Stads+. Systemerne deler database og indeholder dermed samme data, men indeholder forskellige skærmbilleder til forskellige formål.
Derudover er der Stads-Selvbetjening (inkl. et support-modul til ansatte), hvor de studerende ser deres resultater, foretager tilmeldinger og downloader udskrifter.
STADS er AAU’s studieadministrative kernesystem, som indeholder oplysninger om AAU’s nuværende og tidligere studerende og uddannelser. Det er også på baggrund af data i STADS at AAU foretager diverse indberetninger, som fx STÅ, til Uddannelses og forskningsministeriet. Det er derfor vigtigt, at data i STADS er korrekt.
Login
Du logger på både iStads, eSTADS og supportmodulet til STADS-Selvbetjening via siden "Systemoversigt".
Glemt adgangskode/konto låst?
På denne side kan du vælge en ny adgangskode.
Udløbet adgangskode?
Ca. hver tredje måned skal din adgangskode til STADS-systemerne fornys.
Når du logger på systemet får du besked om at din adgangskode er udløbet. Du kan selv forny adgangskoden. Den kan fornys i både eSTADS og iStads.
iStads
Klik på "skift adgangskode" øverst i højre hjørne
eSTADS
Åbn systemet og indtast brugernavn og (udløbet) adgangskode. I stedet for at trykke på "Forbind" for at logge på, trykker du på knappen yderst til højre med skriften "skift adgangskode". Herefter bliver du bedt om at indtaste en ny adgangskode (og gentage den), hvorefter du trykker på "Forbind". Nu er koden opdateret.
Adgangskoderne til testbaserne skal fornys selvstændigt på samme måde under hver enkelt base.
Modulbasen er AAU’s database over samtlige udbudte moduler på alle AAU’s uddannelser – typisk kursus- og projektmoduler – og er således en opdateret kilde til nøgleinformation om, hvad man som studerende kan forvente af indholdet af undervisningen på AAU’s uddannelser.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
- studiedata.aau.dk/moduler - vejledninger og andet information
Studieordningsbasen er AAU’s database over samtlige studieordninger, der er gældende på AAU. Studieordningerne beskriver de regelsæt der gør sig gældende for uddannelserne, organisatorisk tilhørsforhold og oversigter over de moduler, den studerende skal tage for at gennemføre uddannelsen. Fra oversigten over moduler linkes direkte til de komplette modulbeskrivelser i Modulbasen.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
- studiedata.aau.dk/studieordninger - vejledninger og andet information
Timetalssystemet er et fagsystem, der bruges til indberetning af, hvor mange undervisnings- og vejledningslektioner mv., som institutterne tilbyder de studerende. Der indberettes to gange årligt og tallene er en del af de nøgletal, som indberettes til UddannelsesZOOM.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
Uddannelsesbasen er AAU’s database over samtlige udbudte uddannelser. I Uddannelsesbasen kan du altid finde en opdateret liste over alle uddannelser på Aalborg Universitet.
- Find link til login på AAUs Systemoversigt
- studiedata.aau.dk/uddannelser - vejledninger og andet information
UniStart er et AAU-system, som bruges i forbindelse med ansøgninger om optagelse på bacheloruddannelser. Ansøger kan se status på sine ansøgninger til AAU, modtager og besvarer beskeder fra sagsbehandler og svarer på tilbud om optagelse. Derudover bestiller alle nye studerende AAUcard, giver sms-samtykke og aktiverer deres AAUmail via UniStart.
- unistart.aau.dk - mere om UniStart samt login
Urkund/Ouriginal er det system, AAU anvender til at scanne for plagiat. Scanning sker automatisk via Digital Eksamen, men besvarelser kan også scannes manuelt af AAU-ansatte.
- LOGIN
Manuel scanning. Kontakt evt. Studiesystemer for at få oprettet adgang.
Nyhedsmails
Tilmeld dig nyheder omkring et eller flere af de it-systemer, Studiesystemer forvalter, samt generelle nyheder fra Studiesystemer. Vi informerer om bl.a. nye features samt driftsproblemer/fejl på de systemer, vi forvalter.
Du kan være tilmeldt visse nyhedsmails i kraft af din stilling eller dine arbejdsopgaver - disse tilmeldinger kan du ikke selv redigere. Kontakt evt. Studiesystemer for at få oplyst hvilke nyhedsmail, du er tilmeldt.
Hvis du vil afmelde, redigere eller blot se dine tilmeldinger, skal du indtaste din mail-adresse og klikke 'Opdater tilmelding'. Derefter får du mulighed for at opdatere dine tilmeldinger.
Husk at tilmelde dig mindst én gruppe.
Hvis du tilmelder dig via en ikke-AAU-mail kan nyhedsmails ende i din spam-folder. Husk at godkende afsenderen, så mails fremadrettet ender i din indbakke.
Ved tilmelding og redigering får du ingen bekræftelsesmail. Du får dog en bekræftelsesmail hvis du afmelder alle nyhedsmails.
Man kan tilmelde både individuelle mailadresser og fællesmail.