Karriere-VIP fortæller
Karriere-VIP-rejsen: Erfaringer med employability og konkrete tiltag
Lagt online: 19.09.2024

Karriere-VIP fortæller
Karriere-VIP-rejsen: Erfaringer med employability og konkrete tiltag
Lagt online: 19.09.2024

Karriere-VIP fortæller
Lagt online: 19.09.2024
Karriere-VIP fortæller
Lagt online: 19.09.2024
Om Robert C. Thomsen
Jeg var en af de allerførste til at bære betegnelsen ’Karriere-VIP’ ved Aalborg Universitet. Faktisk blev jeg af AAU Karriere indbudt til at medudvikle konceptet tilbage i 2017-18. Gennem længere tid havde jeg som leder af den daværende Skole for Kultur og Globale Studier fokuseret på sammenhængen mellem praksisorientering i undervisningen og kandidaters beskæftigelsesparathed, og af den vej blev jeg en del af det uformelle netværk af ligesindede, som AAU Karriere udviklede. Det var blandt andet her, jeg første gang blev introduceret til begrebet og teorierne bag ’employability’, som siden har været grundlæggende i mit arbejde som karriere-VIP.
I min optik har vi som uddannelsesinstitution et ansvar for at forberede vores kandidater bedst muligt på den praksisvirkelighed, hvori de skal anvende den viden samt de kompetencer og færdigheder, vi udruster dem med på universitetet.
En karriere-VIP må på mange måder agere som inspirator og facilitator på sit institut. Over de sidste 3-4 år har der heldigvis været en voksende bevågenhed, og dermed også opbakning, fra universitetsledelsens side (især fra Det Strategiske Uddannelsesråd, DSUR) til karriere-VIP og employability-tænkning, men af og til vil man som karriere-VIP stadig med nogen vanskelighed skulle forsøge at interessere koordinatorer og kolleger, som (endnu) ikke anerkender relevansen af den type tænkning.
I min egen undervisning inviterer jeg derfor blandt andet alumner fra uddannelsen ind at fortælle om en hverdag, hvor teorierne, metoderne osv. anvendes i praksis, og jeg prøver (med de begrænsede ressourcer, der er) at lægge ekskursioner til relevante organisationer ind i mine undervisningsforløb. På den måde opnår jeg to ting:
1) Den umiddelbare læring hos de studerende gennem praksisnær erfaring.
2) Opbygning af min egen erfaring og viden om praksis, som jeg over tid kan inkorporere i min egen undervisning og vejledning.
Derudover inviterer jeg i min egenskab af karriere-VIP-alumner på besøg som ’Career Narrators’, hvor de taler med hele studentergruppen om, hvordan de er endt i den stilling, de pt er i, og hvordan de anvender den viden samt de kompetencer og færdigheder, som uddannelsen har givet dem med i rygsækken.
Hvor det tidligere var vanskeligt at engagere studerende i nogle af disse aktiviteter, er der de sidste par år også her sket en tydelig holdningsændring. Blandt andet er et nyt koncept, ’Personal Learning Goals’ (PLGs), som jeg har udviklet i samarbejde med AAU Karriere og karriere-VIP-kolleger, blevet taget virkelig godt imod: Over to semestre (8. og 9.) udvikler de studerende under instruktion og vejledning deres personlige læringsmål i forbindelse med søgning og valg af praktik (’projektorienteret forløb’) og overgangen til 10. semesters specialeskrivning. I processen – som dimissionen nærmer sig – udvikler læringsmålene sig naturligt til beskæftigelses- eller karrieremål.
På grund af ekstraordinært tilførte ressourcer har vi været i stand til at tilbyde en enkelt årgang af studerende ’Student Development Dialogues’ (SDDs) med vejledere fra AAU Karriere. Det har virket som ”stillads” til arbejdet med PLG og været meget motiverende for de studerende. Desværre vil SDDs ikke være til rådighed for kommende studerende, medmindre der fortsat tilføres ressourcer ’udefra’ til det formål.
I det hele taget er ressourcer, som så mange andre steder på især SSH-uddannelser, der modtager midler på systemets laveste taxameter, en evig udfordring for kvaliteten af det arbejde, jeg beskriver ovenfor. Institut og studienævn afsætter, hvad de kan inden for deres snævre økonomiske rammer, men med relativt få timers kompensation er der en evig, kvalitetsforringende grænse for, hvor meget en karriere-VIP kan forestå.
Generelt bærer arbejdet som karriere-VIP dog en vis løn i sig selv: Især i de seneste år er arbejdet blevet anerkendt som vigtigt af både ledelse, kolleger og studerende. De mest givende øjeblikke for mig som karriere-VIP er, når en form for forståelse af relevansen af employability kommer til udtryk; fx i en indsigtsfuld studenterbeskrivelse af Personal Learning Goals, eller gennem en studieordningsrevision, som, et helt lærerkorps er enige om, integrerer tankegangen og øger de studerendes læring.