Formål:

Den her øvelse handler basalt set om at turde at være nysgerrig sammen med de studerende. Hvilke problemer ude i verden kunne det, du lige har undervist dem i, være med til at løse eller kaste lys over?

Det lærte er ikke nødvendigvis noget, der direkte kan ”trækkes ned over” et problem, men det kan være med til at være grundlag for noget andet, der kan.

Fx er videnskabsteori fundamentalt for den akademiske disciplin og for at sætte en ramme for gyldigheden af den måde, der arbejdes med et problem – men hvad kan fænomenologien? Den kan fx være videnskabsteoretisk fundament for, at den enkelte persons oplevelser har videnskabelig legitimitet. På den måde kan fænomenologien være med til at danne grundlaget for en vejledningspraksis, en forståelse for god kommunikation, brugerens oplevelse af en brugerflade eller et menneskes interaktion med et produkt og meget andet.

Det er ikke kun konklusionen på, hvad noget kan bruges til, der er målet i den her øvelse. Vejen derhen er vigtig, fordi det træner de studerende i at se det specifikke i det generelle og det mere generelle i det specifikke, der er lært.

Sådan gør du:

1. Stil spørgsmål, der kan være med til at skabe fælles refleksion. Forbered evt. nogle eksempler på, hvor et givent emne (sammen med andre emner) kan vise sig relevant.

Formål:

At skærpe det i forvejen faglige blik. Ved at understøtte de studerende i at se og dermed kunne formulere problemer, bliver de opmærksom på de faglige briller, de er blevet udstyret med, og som de måske endda efterhånden har svært ved at tage af. De her briller ser noget, andre ikke ser, og det er den sammenhæng mellem omverden og faglighed, der gerne skal tydeliggøres.

Sådan gør du:

1. Bed de studerende om at gå ind på Infomedia eller et andet nyhedsmedie, eller hav selv nogle billeder med, der kan pege på nogle "problemer" i verden.
2. De studerende skal nu forsøge at lave problemformuleringer for det, de ser. 
3. Tal om det faglige blik, de har kastet på billedet. Er der andre fagligheder, der ville have set noget andet? Er der flere forskellige vinkler inden for dine studerendes faglighed, der kan trækkes frem?

Formål:

At træne de studerende i at tænke og "praktisere" academia uden at sige det. Det kan både hjælpe studerende med at formidle egen faglighed til andre, men det kan også være med til at give en ny forståelse for det, de tager for givet.

Denne øvelse bruger et simpelt benspænd, der skal tvinge de studerende til at tale om deres faglighed på en ny måde.

Sådan gør du:

1. Del de studerende op i grupper af 3-6.
2. På 5 minutter skal den enkelte studerende forberede en præsentation af noget virkelig fagligt teknisk/nørdet. Præsentationen må tage 2 minutter.
   Jo mere "indforstået", desto sværere bliver øvelsen. Emnet skal præsenteres for én anden i gruppen - de andre skal skrive det ned, de hører, og agere "censor" for ord, der ikke må siges. De studerende må meget gerne inddrage metaforer, analogier eller eksempler på brugen af, hvad end de vil præsentere.
3. Benspændet er, at den studerende ikke må bruge de ord, der forventes kun at kendes af nogen, der virkelig ved noget om det givne emne. Den tredje/de andre skal notere, når sproget bliver "internt".
4. Rotér, så den næste kan præsentere sit emne ud fra samme struktur. 
5. Saml op i plenum: Er der gode eksempler på, hvad der er blevet præsenteret - og hvordan? Var det en svær øvelse? Hvorfor var den svær?

Formål:

At hjælpe de studerende med at sætte temaet, metoden, problemformulering eller deres læring i nye perspektiver.

Eksemplaritetsprincippet i den problembaserede læring gør, at det lærte repræsenterer mere end lige netop det relativt snævre felt, der er blevet undersøgt. Det generelle findes i det specifikke, og det specifikke findes i det generelle. 

Et godt udgangspunkt for at hjælpe studerende med at se nye perspektiver på det, de har arbejdet med eller lært, er deres problemformulering. 

Her kommer et eksempel lånt fra projekter.aau.dk:

"Hvilke forståelser findes der blandt praktikere og andre aktører på børneområdet om forholdet mellem forebyggelse og straf af børn i alderen 10-14 år, og hvordan harmonerer lovforslag 84 og oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet med tanken om, at barnets bedste bør komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn?"

Her kan vi fx se, at...

1. Der arbejdes med unge i en vis aldersgruppe.
2. Lovforslag 84 behandles.
3. Praktikeres forståelse af forebyggelse og straf.
4. "Andre aktører" - hvem er det?

Lad os prøve at arbejde med eksemplariteten i disse 4:

1. Målgruppen: Valget om at arbejde med målgruppen 10-14-årige er aktivt. Dvs., at de studerende, der har arbejdet med problemstillingen, ved noget om en bredere målgruppe.
2. Lovforslag 84 omhandler unge mellem 10 og 17 år. Dermed refererer lovforslaget til en bredere målgruppe i sig selv. Og arbejdet med et lovforslag indbefatter viden om den allerede eksisterende lov, processen for fremsættelse af lovforslag og en evne til at forstå lovtekst.
3. For at finde frem til praktikernes forståelse af noget, har de skullet samle empiri - måske i form af interviews. Den metode er oversættelig til mange andre sammenhænge. 
4. Det samme er forståelsen af, hvilke andre aktører, der kan have interesse i den målgruppe, der arbejdes med. Det peger både på en "organisationsforståelse", der indbefatter et "politisk lag" og et praktikerfelt. 

Alt ovenstående er bare eksempler. Og der kan være mange flere. 

Pointen er at skille de forskellige elementer ad; se dem hver for sig; samle dem på ny; sætte dem i en ny sammenhæng osv.

Sådan gør du:

1. Bed de studerende om at finde en problemformulering, de tidligere har arbejdet ud fra. Gerne i grupper af 2-5. De behøver ikke nødvendigvis at have arbejdet sammen.
2. Bed dem analysere den; bryd den ned til de mindst mulige dele - med inspiration fra ovenstående. Giv dem 10 min. pr. problemformulering.
3. Bed dem diskutere de valg og fravalg, de har truffet; den viden, der implicit ligger i problemformuleringen; de enkelte dele og potentielt nye sammensætning. Giv dem i første omgang 5 min. pr. problemformulering.
4. Tal i plenum om nogle af deres opdagelser. Det er ikke en nem øvelse, og derfor er en fælles opsamling med til, at de studerende kan hjælpe hinanden med at åbenbare den viden, der ligger og gemmer sig.

Formål:

At se sin egen faglighed med andre og ikke-vante øjne.

Studerende, der deler faglighed, tænker ikke nødvendigvis deres viden og kompetencer som noget særligt. Formålet med den her øvelse er, at de studerende skal se sig selv udefra for på den måde ikke at tage deres faglighed for givet. 

Øvelsen er med til at tydeliggøre, at kompetencer kan hedde det samme på tværs af fagligheder, men være vidt forskellige - og omvendt at kompetencer går på tværs af uddannelser, men at det i høj grad også handler om den faglige vinkel, den enkelte uddannelse giver.

Et vigtigt værktøj i den her øvelse er LinkedIns alumne-funktion, som giver indblik i, hvad andre siger, de laver eller kan, på LinkedIn. Du kan finde en guide til LinkedIns alumne-funktion på studerende.aau.dk.

Sådan gør du: 

1. Bed de studerende gå ind på bit.ly/aaualumne.
2. Bed de studerende om at søge på ord, de "tager for givet". Det kan være metode, teori, arbejdsområde - noget fagligt specifikt. 
3. Nu skal de studerende finde nogen med en anden uddannelsesbaggrund end dem selv, som nævner begrebet. I hvilken sammenhæng bruger de kompetencen, eller i forbindelse med hvilke problemstillinger taler de om begrebet?
4. Saml op ved at tale om, hvad de studerende har taget for givet, og hvordan andre fagligheder bruger eller taler om tingene.

Formål:

Dette er en faciliteret skriveøvelse. Dvs., at du stiller ét spørgsmål ad gangen, som de studerende skal svare skriftligt på. Idéen med øvelsen er, at de studerende får deres tanker ned på papir (eller skærm) - og det kan være hvilke som helst tanker.

Vi har gode erfaringer med at stille spørgsmål som "Hvorfor studerer du XXXX?", "Hvad har været det mest interessante emne indtil nu - og hvorfor?", "Hvad vil du gerne lave om i verden?", "Hvilke kompetencer vil du gerne bruge i din fremtidige karriere?" eller "Beskriv dig selv i en arbejdssituation - giv eksempler".

Spørgsmålene eller de små opgaver kan være mange. Det vigtigste er, at du styrer, hvad de studerende skal svare på.

Øvelsen kan bruges på alle tidspunkter i uddannelsen; det er bare spørgsmålene, der skal tilpasses situationen.

Sådan gør du:

1. Download skabelonen med animationer. Så er du fri for at gøre mere rent grafisk.
2. Indsæt de spørgsmål, de studerende skal forholde sig til. "Hvorfor læser du XXXX?" kan både være et godt spørgsmål tidligt og sent i uddannelsen, mens spørgsmål om, hvilke temaer, der har været mere interessante, nok ikke hører til på 1. studieår. Du kender dine studerende og deres situation, så du kan bedst stille de rigtige spørgsmål.
3. Faciliteringen af øvelsen: Fortæl de studerende, at de skal skrive deres svar på dine spørgsmål ned, og at der ikke er andre, der skal læse dem, hvorfor de kan være helt ukritiske i deres formuleringer. 
4. Fortæl derudover kun, at de får 3 minutter til hvert spørgsmål, som de får stillet ét ad gangen.
5. Læs spørgsmål 1 op. Vent 3 minutter. 
6. Læs spørgsmål 2 op. Vent 3 minutter. Osv.
7. Når øvelsen er færdig, så bed de studerende om at gemme det, de har skrevet, så de kan finde det igen, når de fx skal tænke over, hvad de vil med deres uddannelse; når de skal til at skrive et cv; hvis de skulle miste fokus på, hvorfor de læser, hvad de læser; osv.

Formål:

At de studerende får mulighed for at undersøge, hvad der egentlig er af mulige jobs. Udgangspunktet er den studerendes faglige interesse og nysgerrighed. Målet er ikke at finde lige præcis det job, de skal have, når de er færdige, men at have nogle referencepunkter, når der skal tænkes over, hvilken retning, de gerne vil i. 

En vigtig del af øvelsen er - ud over selve refleksionen og de muligheder, de drages af - at "snubledataene" skrives ned. Opbygningen af et "karriere-ordforråd" er virkelig værdifuldt både under studiet og efter studiet.

Sådan gør du:

1. Bed de studerende gå ind på bit.ly/aaualumne. Her kan de se LinkedIns alumnefunktion.
2. Bed dem bruge søgefeltet til i første omgang at søge på uddannelsens navn. Er uddannelsesnavnet på flere ord, sæt da citationstegn omkring, så der søges på det samlede begreb.
3. Kommer der mange resultater, kan det være en god idé at bede dem snævre feltet yderligere ind. Der er mulighed for at filtrere på forskellige kategorier - de vælger selv, hvilke kategorier og begreber, de vil filtrere på baggrund af. 
4. Giv dem 15 min. til at undersøge, hvad folk laver. Understreg, at det er væsentligt at de samler op på de ord, de falder over. Hvilke opgaver løser dem, der laver noget interessant? Hvilke kompetencer siger de, de har? Hvilken virksomhed arbejder de i? Hvad er sammenhængen mellem de 3 forskellige profiler, de finder? Er der en rød tråd? Hvorfor er det, de laver, interessant?
5. Saml evt. op i plenum, hvor I sammen kan tale om, hvad alumnerne laver.

NB: I kan sagtens vælge en anden søgevej; har I fx lige afsluttet et modul om et bestemt tema, så brug ord, der knytter sig til det tema som udgangspunkt i stedet for uddannelsesnavnet. På den måde åbner det for nye potentielle veje for de studerende.