Arbejdsmiljø i Studieservice

Arbejdsmiljø i Studieservice

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for at vi kan have det godt, når vi går på arbejde. Vi er alle en del af hinandens arbejdsmiljø og vi har alle ansvar for at bidrage til det gode arbejdsmiljø i hverdagen.
I Aalborg Universitets arbejdsmiljøpolitik står der:
"Et godt arbejdsmiljø, såvel organisatorisk, socialt, fysisk og kemisk-biologisk er en forudsætning for universitetets udvikling, produktivitet, de ansattes trivsel og motivation samt for optimal anvendelse af universitetets ressourcer."
Så arbejdsmiljøet er grundlæggende alt det, som påvirker os på arbejde, og som påvirker vores evne til at gøre vores arbejde godt.
AAU og Studieservice har en formel arbejdsmiljøorganisation til håndtering af arbejdsmiljøet. I Studieservice foregår arbejdsmiljøarbejdet gennem arbejdsmiljøgruppen og samarbejdsudvalget, hvor arbejdsmiljøgruppen er repræsenteret. Arbejdsmiljøgruppen består af vicedirektør for Studieservice og to arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljørepræsentanterne vælges for to år ad gangen og er på valg i ulige år.
AAU’s Arbejdsmiljøsektion (AMS) sætter rammerne for arbejdsmiljøarbejdet på AAU. På AMS’ hjemmeside kan du få uddybende information om arbejdsmiljø, politikker, beredskab, skærmbriller og meget mere. Finder du ikke det du søger, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant, der kan hjælpe dig videre.
Se oversigt over årets gang i arbejdsmiljøarbejdet i Studieservice.
Tilgå Studieservices APV-referater og APV-handlingsplaner i WorkZone:
Arbejdsmiljørepræsentanterne er dagligt bindeled mellem medarbejderne i Studieservice og Studieservices ledelse ift. arbejdsmiljøspørgsmål. Ledelsen har ansvar for at sikre, at arbejdsmiljøloven overholdes, og arbejdsmiljørepræsentantens rolle er at støtte ledelsen i dette arbejde og at sørge for, at medarbejderne får medindflydelse på arbejdsmiljøet.
Du kan altid kontakte din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du spørgsmål til eller bekymringer om dit arbejdsmiljø. Eller hvis du har en god idé til at styrke det gode, der allerede er. Vi har tavshedspligt, og din henvendelse vil kun blive viderebragt efter aftale.
En henvendelse kan f.eks. handle om:
- Spørgsmål til arbejdsmiljøregler
- Spørgsmål til korrekt instruktion eks. ifm. ergonomi
- Spørgsmål til APV
- Indberetning af arbejdsulykker, nærved-ulykker eller utilsigtede hændelser
- Observationer og/eller bekymringer vedr. det fysiske eller organisatoriske og sociale arbejdsmiljø
Du kan altid kontakte din arbejdsmiljørepræsentant. Enten ved at bruge arbejdsmiljøpostkassen sts-arbejdsmiljoe@adm.aau.dk eller ved at henvende dig personligt.
Det er kun arbejdsmiljørepræsentanterne, der har adgang til postkassen og din henvendelse er fortrolig indtil vi evt. aftaler noget andet.