Lagt online 03.11.2022
Værktøj til personlig og faglig afklaring (online test/quiz)

Lagt online 03.11.2022
Værktøj til personlig og faglig afklaring (online test/quiz)

Eksempler fra studiemiljøet
Har du et godt eksempel på, hvordan I har inkorporeret nedenstående på jeres studie, så henvend jer til AAU Studie- og trivselsvejledning.
Hvad kan en online test eller quiz bruges til?
Har din uddannelse brug for at få afprøvet potentielle studerendes forestillinger om uddannelsen? Det er muligt gennem online test eller quiz, som kan fokusere på at afprøve match mellem uddannelsens arbejdsform eller indhold og potentielle studerendes præferencer. Den kan også designes til at give potentielle studerende et bud på, hvor deres faglige styrker vil være, og hvilke emner de skal være opmærksomme på, hvis de vælger den pågældende uddannelse.
Men hvordan kan sådan en test eller quiz se ud?
Konkret kan man udvikle en faglig test med faglige spørgsmål, så den potentielle studerende oplever uddannelsens niveau og indhold – formatet kan både være en faglig test i friere form som en quiz eller en mere spilorienteret test. I kan overveje at stille jer selv disse spørgsmål inden udvikling:
- Hvilket fokus er det vigtigste for uddannelsen?
- Er der på uddannelsen kendte årsager til frafald, som konstruktivt kan angive, hvilket fokus værktøjer til afklaring med fordel skal have?
- Er de faglige opgaver og udfordringer repræsentative for uddannelsen?
Hvis du vil vide mere
Ofte vil det være studielederen på uddannelsen, der har ansvaret for initiativet, mens det vil være studienævnet og en lokal TAP-ansat, der har det udførende ansvar – hvert forår kan den indsamlede viden gennemarbejdes, så materialet kan rettes til, være færdigredigeret og publiceret primo august.